Bogforside1

Se en smagsprøve fra bogen her:

Bogen udkom juni 2021 på forlaget Arboreta

Hæftet, 234 sider, vejl. pris 299 kr.

ISBN 978-87-973061-0-9

Bogen kan bestilles via boghandlere.

Tilknytning og omsorgsarbejde: Personlige rødder og faglig praksis

At yde omsorg for andre mennesker er et vigtigt aspekt af mange fag og professioner. Det kan dreje sig om fysisk omsorg og pleje eller om psykisk omsorg i form af empatisk dialog, trøst og understøttelse af udviklingsmuligheder. Omsorg hænger nært sammen med tilknytning, og i omsorgsarbejde bringes tilknytning let i spil – både hos den, der modtager omsorgen, og hos den fagprofessionelle.

Denne bog handler om, hvordan vores personlige historie med tilknytning og omsorg får betydning for vores kompetencer og udfordringer som professionelle omsorgs­givere, og for hvordan vi trives eller mistrives i dette arbejde. Bogens sigte er at øge bevidstheden om vores tilknytnings­histories betydning for omsorgsarbejde med henblik på at få denne historie til at fungere som en ressource snarere end en hindring i den faglige praksis.

Bogen henvender sig primært til personer, hvis arbejde indebærer et omsorgsaspekt, fx psykologer, sygeplejersker eller pædagoger, og studerende inden for disse fag, men har også relevans for ledere på disse arbejdsområder.


Denne bog er en gave til alle os professionelle omsorgspersoner. Sarah Daniel viser os, hvordan videnskabelige koncepter kan anvendes i praksis. Bogen hjælper os med en større forståelse for, hvordan vores personlige tilknytnings- og omsorgsmønstre bidrager ind i vores professionelle arbejde og vækker vores nysgerrighed og medfølelse i forhold til det, der kan udfordre os. Bogen har stor værdi, både for professionelle omsorgspersoner som er nye i deres fag og for den mere erfarne”.

Jette Simon, leder af Dansk Center For Emotionsfokuseret Terapi, klinisk psykolog, specialist i psykoterapi og supervision

Kernen i relationsarbejde er omsorg. Læs Tilknytning og omsorgsarbejde langsomt, lad minderne fra dit eget liv komme rullende og tænk så over, hvad dine omsorgs- og tilknytningsmønstre betyder for dit møde med andre. Med indsigtsfuldhed og venlighed giver Sarah Daniel os som professionelle en mulighed for at udvide vores omsorgsrepertoire, så vi kan være en hjælp i andres liv”.

Dorthe Birkmose, psykolog og foredragsholder. Forfatter til Når gode mennesker handler ondt. Tabuet om forråelse.

Sarah Daniel har skrevet en fremragende bog om, hvordan vores personlige baggrund spiller ind i omsorgsarbejde. Bogen, som er baseret på forfatterens omfattende indsigt i teori og forskning på området, giver en forståelse af, hvordan vores erfaringer med egne omsorgspersoner kan vise sig i vores motiver og handlemønstre i omsorgsarbejdet, og kan give os særlige muligheder i forhold til visse klienter og udfordringer i forhold til andre. Bogen inviterer til personlig refleksion og peger på veje til faglig udvikling og selvomsorg. Den kan varmt anbefales til alle, der arbejder i omsorgsfag.”

Stig Poulsen, professor i klinisk psykologi og psykoterapi, Københavns Universitet.

Sarah Daniels bog er et grundigt overblik over et komplekst område formidlet i levende beskrivelser og læsevenlig form. Bogen validerer både omsorgsgiverens ressourcer og sårbarhed og inviterer til at tage dette felt alvorligt både i uddannelse og ledelse samt i omsorgsgiverens eget selvforhold”.

Signe Steenberger, autoriseret psykolog, supervisor og underviser i Mindful Selv-medfølelse