Jeg tilbyder supervision af psykologer og andre behandlere, individuelt eller i gruppe. Supervisionen kan dreje sig om psykoterapi og andet behandlingsarbejde eller om udredning med særligt fokus på tilknytningsmønstre hos voksne. Jeg superviserer også i forhold til den personlige “ende” af behandlerrollen og de udfordringer (og muligheder), der opstår, når det man arbejder med også har personlig relevans. Der kan både være tale om længerevarende supervisionsforløb og om enkeltstående sagssupervision.

Ved aftale om længere sammenhængende supervisionsforløb i forbindelse med autorisation eller specialistuddannelse for psykologer, kan der aftales rabat i.f.t. den sædvanlige timepris. Jeg kan lægge lokale til i Hillerød for grupper på op til seks personer.

Min omfattende erfaring inden for psykoterapiforskning betyder, at jeg har nogle særlige forudsætninger for at kigge systematisk på casemateriale, hvilket kan være nyttigt og hjælpsomt i supervisionssammenhæng. Jeg vil ofte kunne henvise til relevant litteratur og forskning og introducere begreber og metoder, som kan være med til at give mere klarhed og orientering i den psykologiske praksisvirkelighed.

Som supervisor har jeg særligt meget at tilbyde inden for tilknytningsområdet, men jeg er bredt orienteret i forskellige terapeutiske metoder og er overordnet set integrativt og udogmatisk indstillet. Min supervision vil derfor altid være fri for fanatisme og sigte mod maksimal hjælpsomhed i forhold til supervisandernes praksisudfordringer.

SUPERVISION