Hvis du er nysgerrig på dit eget tilknytningsmønster, tilbyder jeg at foretage Adult Attachment Interview (AAI) som led i personligt udviklingsarbejde. AAI er et struktureret interview om dine egne opvæksterfaringer, som er et af de væsentligste instrumenter til vurdering af tilknytningsmønstre hos voksne. Jeg har gennemgået den omfattende uddannelse og certificering i kodning af AAI og har erfaring med kodning af flere hundrede AAIer.

At gennemgå AAI kan i sig selv være tankevækkende og lærerigt. Vores dialog i forbindelse med tilbagemeldingen vil kunne give dig input i forhold til at forstå, hvordan omsorgserfaringer fra din opvækst har formet dig og måske spiller ind på dine relationer generelt eller på dit virke som terapeut / behandler / psykolog m.m.

Rent praktisk vil forløbet bestå i selve interviewet, en bearbejdning af interviewet og en eller flere tilbagemeldingssamtaler. Interview og tilbagemelding kan ske hos mig i Hillerød eller online. Du vil blive faktureret for mit tidsforbrug, og vi aftaler detaljerne sammen. Du kan med fordel selv påtage dig at transskribere interviewet. Et realistisk samlet tidsforbrug er 5-10 timer afhængig af, hvor detaljeret du ønsker, at jeg bearbejder interviewet. Tilbagemelding er udelukkende mundtlig - fokus vil være på dialog, refleksion og udvikling, ikke vurdering.

spind3